Bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl kunne næppe have gjort andet end at betale sin bonus på 2,1 millioner kroner tilbage til Jyllands-Postens Fond.
Det er nemlig sandsynligt, at det var i strid med loven, at Jyllands-Postens Fond tildelte Jørgen Ejbøl den omstridte millionbonus, da han fyldte 75 år i februar.
Det vurderer Lars Kiertzner, der som statsautoriseret revisor og tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR har beskæftiget sig indgående med erhvervsfondsloven i flere år.
"Der er tale om et ekstraordinært højt vederlag til Jørgen Ejbøl. Det kan være i strid med erhvervsfondsloven," siger han.
Jørgen Ejbøl meldte sent torsdag aften ud, at han har betalt de 2,1 millioner kroner tilbage til Jyllands-Postens Fond som konsekvens af "de seneste dages kritik".
Mandag morgen fik Fundats, Politiken og flere andre medier så aktindsigt i dokumenter fra Erhvervsstyrelsen, som viser, at styrelsen som reaktion på medieomtalen kræver svar fra Jyllands-Postens Fond om Jørgen Ejbøls bonus, selv om styrelsen har noteret sig, at han ifølge eget udsagn har betalt pengene tilbage.
Den seneste udvikling i sagen overrasker ikke Lars Kiertzner, som allerede i sidste uge fortalte til Fundats, at det ville være oplagt, at Erhvervsstyrelsen undersøger sagen.
Høvlede væk af de frie reserver
Det vakte hård kritik, da Politiken tidligere på ugen skrev om det særlige honorar, som Jørgen Ejbøl fik, da han fyldte 75 år, idet der ifølge Ejbøl selv er tradition for at belønne fondens formand, når denne går på pension som 75-årig.
Som Fundats og flere andre medier har beskrevet, fortsatte Jørgen Ejbøl imidlertid som formand, idet bestyrelsen valgte at bryde med aldersgrænsen i forretningsordenen.
CBS-lektor Caspar Rose betegnede i Politiken belønningen til Jørgen Ejbøl som "eksorbitant" og "et levn fra fortiden", mens tidligere næstformand for Jyllands-Postens Fond Michael Holm udtalte, at han var imod belønningen, som "ingen steder hører hjemme".
Men sagen er mere alvorlig end som så. I hvert fald hvis man alene lægger de forklaringer, som Jørgen Ejbøl har oplyst, til grund. For erhvervsfondsloven regulerer fondsbestyrelsernes vederlag, og Erhvervsstyrelsen har tilmed en relativt restriktiv og præcis praksis for vurdering af den tilladte størrelse på bestyrelsesmedlemmernes honorarer.
Og hvis den ekstra betaling til Jørgen Ejbøl for eksempel kan siges at overstige sædvanlige vederlag eller være uforsvarlig i lyset af økonomien i Jyllands-Postens Fond, kan betalingen være i strid med erhvervsfondsloven.
I lovens § 49 hedder det konkret:
"Vederlag til medlemmer af ledelsen må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til den erhvervsdrivende fonds og i moderfonde koncernens økonomiske stilling."
Det oplagte spørgsmål er derfor, om vederlaget var rimeligt i forhold til Jyllands-Postens Fonds økonomiske situation, siger Lars Kiertzner.
"Det er jo ikke en fond, der svømmer i penge," siger han.
Man må sige, at det er oplagt, at Erhvervsstyrelsen rejser spørgsmål om hjemmelen for betalingen. Det har styrelsen gjort i andre sager, når den er blevet bekendt med forhold gennem pressen.
Lars Kiertzner – revisor
Jyllands-Postens Fond havde i 2023 et overskud på 2,9 millioner kroner. Det fremgår af fondens seneste årsrapport.
Det giver fonden en samlet kapital efter uddelinger på 47,3 millioner kroner, hvoraf 40 millioner er grundkapital, som er bundet i aktier mediehuset JP/Politikens Hus A/S. Fondens uddelingsramme for 2024 udgør 4,5 millioner kroner.
"Et ekstra vederlag til Jørgen Ejbøl på 2,1 millioner kroner virkede meget voldsomt i forhold til fondens situation. Det svarer til over to tredjedele af overskuddet fra sidste år. Man høvlede væk af fondens frie reserver," siger Lars Kiertzner.
"Man må sige, at det er oplagt, at Erhvervsstyrelsen rejser spørgsmål om hjemmelen for betalingen. Det har styrelsen gjort i andre sager, når den er blevet bekendt med forhold gennem pressen," siger han.
Kunne kræve tilbagebetaling
Erhvervsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed beslutte, at bestyrelsesmedlemmer i sager om lovstridige vederlag skal betale penge tilbage.
Det skete for eksempel i 2020, da Erhvervsstyrelsen traf afgørelse om, at vederlaget til bestyrelsen i Fynske Købstæders Fond i flere år havde været alt for højt. Styrelsen krævede, at fondens tre bestyrelsesmedlemmer betalte i alt 1,4 millioner kroner plus renter tilbage til fonden, svarende til over halvdelen af det samlede bestyrelsesvederlag for en fireårig periode, hvor medlemmerne samlet havde fået udbetalt 2,5 millioner kroner.
Erhvervsstyrelsen gennemførte også i 2019 en såkaldt temakontrol af landets godt 1.300 erhvervsdrivende fondes bestyrelseshonorarer for at få bragt lovstridige vederlag til ophør.
Til forskel fra aktieselskaber har fonde ingen ejere, og der er ingen kontrolfunktion i form af generalforsamlinger til at holde styr på de vederlag, fondsbestyrelsen vælger at tildele sig selv. Derfor har Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen som tilsynsmyndigheder til opgave at føre kontrol med bestyrelsesvederlagene.
“Denne undersøgelse er også et spørgsmål om at understøtte tilliden til fondene. Vi skal nødigt tilbage til tidligere tiders historier om lukkede fondsledelser, der uddeler meget store vederlag til sig selv bag lukkede døre," som styrelsens direktør Katrine Winding udtalte dengang.
Erhvervsfondsloven og vederlagVederlaget til bestyrelsesmedlemmer skal vedrøre den periode, de pågældende bestyrelsesmedlemmer har fungeret i. Det betyder, at vederlaget typisk besluttes for det forgangne regnskabsår.
Vederlaget ydes for en arbejdsindsats og kan bestå af løn, bonus eller lignende ordninger. Vederlagsbegrebet vil også omfatte andre ydelser som fri bil, bolig, telefon eller lignende.
Når det skal vurderes, hvorvidt et bestyrelsesvederlag er sædvanligt, vil der være tale om en konkret samlet vurdering, og der kan blandt andet lægges vægt på:
Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter
Fondens formål, aktiviteter og resultater
Fondens størrelse, herunder størrelsen på fondens kapital
Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige fonde
Kilde: Lovbemærkning om ledelsesvederlag til erhvervsfondsloven.
Hvad kigger styrelsen efter?
Når Erhvervsstyrelsen i sine kontroller af bestyrelsesvederlag skal vurdere, om et vederlag til er “sædvanligt”, lægger styrelsen blandt andet vægt på, om der er pludselige hop i størrelsen på vederlaget.
Større ændringer i vederlaget kræver en saglig forklaring, eksempelvis i form af fondsbestyrelsens faktiske tidsforbrug og aktiviteter i det forgangne regnskabsår, da der ikke bare må være tale om ”et sædvanligt tidsforbrug i forhold til bestyrelsens aktiviteter.”
Derudover ser Erhvervsstyrelsen på honorarer i sammenlignelige fonde, når den som tilsynsmyndighed vurderer, hvad der skal anses for et ”sædvanligt” vederlag i Erhvervsfondslovens forstand. Til det formål får styrelsen med jævne mellemrum udarbejdet en vederlagsundersøgelse blandt landets fondsbestyrelser for derigennem at kunne dokumentere, hvad der anses for at være "sædvanligt". Den seneste vederlagsundersøgelse blev udarbejdet af konsulenthuset EY for styrelsen i 2019.
Det er endnu uvist, hvad Jyllands-Postens Fond har svaret Erhvervsstyrelsen. Styrelsen oplyser til Fundats, at den allerede fredag aften har modtaget et brev fra fonden om sagen, men Fundats har endnu ikke fået aktindsigt i brevet.
Fundats har også bedt om Jørgen Ejbøls kommentar til vurderingen af, at betalingen kan være i strid med Erhvervsfondslovens § 49. Og spurgt, hvad den saglige begrundelse for vederlaget var. Det gjorde vi, før det torsdag blev meldt ud, at han betaler pengene tilbage til fonden.
Jørgen Ejbøl har ikke besvaret henvendelsen.
